Blomstrede sengetæpper
Disse sengetæpper med blomsterprint er kreeret efter hundrede års tradition i Indien. Tæpperne er blokprintet med store træklodser hvori det ønskede print nænsomt er skåret ud. Denne printmetode har eksisteret i tusinder af år og overføres fra generation til generation. Det er alle talentfulde og veluddannede håndværkere der stempler tekstilet med de udskårne træblokke. Hvert print bliver forsigtigt hugget ud i hver sin træblok. En proces der kræver ekstrem snilde for at få plads til alle detaljerne.
Alt efter hvor mange farver og, hvor svært et design der skal printes, skal der stemples mange hundrede gange for at færdiggøre disse sengetæpperne. Der laves flere forskellige stempler til hvert enkelte tæppe, for at printe med de forskellige farver og former.
Selve materialet er vævet på store håndhæve, som håndteres udelukkende med håndkraft. Det kræver enorm styrke og koordination at håndtere sådan en væv. Hvert tæppe er lavet af 100% bomuld.
Når der er blevet printet på den ene side af stoffet fastgøres dette til et andet stykke stof, der er gennemfarvet i en farve, der matcher printet. Dette gøres i hånden med en traditionel quiltemetode der kaldes Kantha Stitch som syes i hånden med nål og tråd. Dette tager mange timer og finesse af færdiggøre.
Hvert tæppe er håndlavet og unikt. Skabelsesprocessen for dette tæppe er lang og kompliceret, og det er derfor vigtigt at omfavne de uregelmæssigheder og forskelligheder det enkelte produkt kan have. Dette er en del af charmen ved at købe håndværk, der har været gennem mange forskellige hænder i skabelsesprocessen. Ens for alle er, at de har gjort sig ekstremt umage for at mestre netop dette håndværk.
Disse sengetæpper er lavet i Jaipur i Indien.
Se her, hvordan blokprint laves (dette er ikke en video fra vores producent).